
åbn en investeringskonto
De mest populære platforme i Danmark er Nordnet og Saxobank. Saxobank er generelt billigere, men Nordnet har f.eks. automatisk månedsopsparing uden handelsomkostninger. Uanset hvad er begge platforme velegnede til formålet.
Som voksen kan du åbne en konto for dit barn.
Læs evt. mere uddybende om Nordnet vs Saxobank på Ung med penge
Vælg aktier (ETF)
Som investor på vegne af dine børn er det vigtigt ikke at påtage sig unødig risiko. En brandvarm aktie i dag er måske faldet drastisk om 25 år. Tænk f.eks. på Kodak og Generel Electric.
Vi anbefaler derfor at der købes aktier i investeringsfonde, der investerer i hundredevis af aktier, så du spreder risikoen så bredt som muligt. Målet er at være så gennemsnitlig som muligt og få et afkast der matcher markedets vækst.
Det er vigtigt at du overvejer SKAT ift. valg af Aktier ift. Kapitalindkomst, Aktionæropsparing, Aldersopsparing og investering af frie midler. Kontakt os for yderligere information.
Hvornår er det bedst at investere?
Det korte svar er idag. Tid i markedet er det vigtigste og ikke at time markedet. Køb aktier jævnligt og konstant over mange år. Så køber du nogen gange "dyrt" og andre gange "billigt". Over tid jævner det sig ud og du køber gennemsnitligt og hverken dyrt eller billigt.
Denne strategi kaldes "Dollar Cost Averaging". Investerer du ét stort beløb og aktiemarkedet derefter falder 33%, skal aktierne nu stige 50% igen før du har break even.